NEW IN SIMS 4.

Nu er det omkring 2 måneder siden at jeg sidst spillede sims. Det var min kærestes idé at jeg skulle lave et ungdomhjem. 2 voksne og 3 unge indtil videre. 

De er ikke i familie med hinanden, og kender kun hinanden en lille smule. 

Jeg er ikke færdig med huset endnu. 

Michelle er med det røde tøj, som står bag Sean, Michelle har et godt øje til Sean. Hende der står i midten hedder Bente og er pædagog. 

Hende der står med ryggen til hedder Anita og er også Pædagog, hun snakker med Kasper som lige er flyttet ud på hjemmet,han er småkriminel og elsker at komme og slås. 

Fravær

Alle mine huse er igen blevet slettet i sims 4, og desværre så er mine familier røget med denne her gang:(. Så der kommer ikke mere på min 'daværende' sims historie, men jeg har nye familier og regner med at lave nye historier, samt huse osv! :)). Jeg vil i hvertfald i gang med at lave en plan over en kommende historie, og har også et lille hus jeg gerne vil vise jer.

Beklager den lange ventetid på hvorfor jeg ikke har været tilstede, men jeg også lige blevet opereret, så der foregår en masse lige nu, samt at jeg skal finde ud af noget med uddannelse hvis min tid på produktionsskolen ikke kan blive forlænget med 6-12 måneder^^.

Sims - del 11. "2G'er"

WILLIAMS SYNSVINKEL:

"1G" var nu omme, og nu hed det 2G. 2 år til de var færdige på gymnasiet. William var faldet rigtig godt til, og gik nu hen til Fatima. "Hey, skal du med til festen i aften?" Havde han spurgt, men svaret var at det vidste hun ikke helt. "Jeg håber på at se dig så" Svarede William og forsøgte at lægge skjul på at han var en smule skuffet.
Eleverne havde lige fået fri, så William skyndte sig hjem sammen med hans venner, som han skulle gøre sig klar til festen med, du ved, at spille nogle spil på playstation og drikke nogle øl samtidig med.
"Hey, har du ikke fortalt hende det?" Spurgte Max om, og William trak på skulderne. "Jeg tror ikke det er gengældt" Svarede han lidt efter, "Men det ved du ikke" Svarede Max, og William tænkte lidt, "Du har ret, men det er nok også dumt at ødelægge venskabet, hvis nu ikke det er gengældt" Havde William svaret.

FATIMAS SYNSVINKEL:
Fatima så William forsvinde længere nede ad gangen, hvad var der galt med ham? Han havde opført sig så mærkelig, i en periode nu. Fatima sukkede og tog sin taske over skulderen. "Er i klar piger?" Spurgte hun, og kiggede på de andre, som gjorde var klar og gik med Fatima hjem. "Skal I til festen?" Spurgte Fatima, og de andre nikkede mens de svarede ja. Fatima vidste ikke helt om hun skulle, eller lade vær, hun var nemlig ikke den store festabe. Eller glad for alkohol. 

"Tag nu med" Tiggede Naja, "Tag med for Williams skyld!" Fatima slog hende blidt på skulderen, "Der er intet mellem ham og jeg" Begyndte Fatima, og de andre begynde at grine.

"Og det tror du helt ærligt, at vi skal vi tro på?" Svarede Naja, og kiggede bestemt på Fatima. "Den måde I kigger på hinanden, den måde I er når I er sammen, oh, du kan ikke bilde os ind, at I kun er venner" Bød Stine ind. Fatima rullede med øjnene, de var jo kun venner! 

Alt andet ville jo være dumt, ikke? Fatima mente jo, at de havde det så godt sammen, så ville det ikke være dumt hvis de fandt sammen? "Fint, jeg tager med" Sagde Fatima, og de andre piger blev glade. 

Da pigerne endelig ankom til festen, var der allerede godt gang i den, og ja, folk var så småt allerede ved at være fulde. Men Fatima og Naja drak ikke så meget, som de andre gjorde, men de hyggede sig alligevel. Fatima fik øje på William og fik et stort smil på læben. "Tag nu hen og snak med ham" Sagde Naja og puffede blidt til Fatima. "Om hvad?" Spurgte hun, og Naja rullede med øjnene, "Det som I altid snakker om" Fatima vidste ikke helt, hvorfor det pludselig føltes så akavet, at skulle snakke med William.

Fatima gik forsigtigt hen mod William, og hun lagde mærke til at han havde svært ved at stå på sine egne ben. Hun grinede lidt for sig selv, og da hun kom hen til ham, hilste de på hinanden med et kram. "Du kom" Sagde han glad, og Fatima nikkede. "Pigerne overtalte mig" Svarede hun, og kiggede lidt op på William, da han var lidt højere. 

 William kløede sig i håret, "Vil du danse?" Spurgte han, og Fatima var hurtigt til at nikke. William tog hende i hånden, og gik ud på "dansegulvet" hvor de begyndte at danse, da sangen midt i det hele blev stoppet, og der blev sat en stille sang på. Folk klagede sig, nogle forsvandt mens andre blev. Fatima og William stillede sig tæt på hinanden, og dansede tæt, og Fatima kunne lugte alkohol. Alkohol fra William. "Du er pæn i aften" Kom det fra William, og Fatima gik et lille smil på læben, "Eller det er du altid" Rettede han det hurtigt, og kiggede rundt.

Dansen sluttede, "Tak for dansen" Sagde Fatima og smilede til William. "Selv tak smukke" Svarede han, "Vil du ha en drink?" Spurgte han sødt, og Fatima nikkede, "Så bare en enkelt". William smuttede, og i mellem tiden var en gamle flirt af Fatima kommet hen til hende, ja, det var ikke kun folk fra skolen som kom, "Hey smukke" Sagde han, Steffen. Fatima rullede med øjnene, "Hvad vil du Steffen?" Spurte hun, og kiggede seriøst på ham. "Bare have en dans med dig" Svarede han, og fordi hun ikke svarede, "Bare en dans" Sagde han igen, og hun overgav sig, hun havde alligevel intet at lave, når hun alligevel ventede på at William kom tilbage.

Dansen begyndte og et par hænder begyndte at finde frem på Fatimas hænder, hun kiggede op på Steffen, og fjernede hurtigt hans hænder. Men han kørte hænderne ned midt på ryggen og trak hende helt tæt på ham, mens Fatima prøvede at komme fri. "Hvad fanden laver du?!" Udbrød hun, da hun kom fri, og Steffen begyndte bare at grine, men hans grin blev hurtigt stoppet, da en hånd ramte ham ind i ansigtet. Fatima tog hurtigt sine hænder til munden, og kiggede den retning som hånden kom fra. William havde slået Steffen. 

Steffen tog sig til ansigtet. "Hvad fuck... Idiot" Vrissede Steffen og slog tilbage, og Fatima råbte at de skulle stoppe. Hun forstod ikke hvorfor alt den her ballade. Nogle vagter kom brasende og fik stoppet slåskampen, mens de fulgtes med Steffen og William ud, hver sin dør selvfølgelig. Jeg fulgte med vagten som havde William, og da vagten gav slip på William og var forsvundet, spurgte Fatima om hvad der foregik! Og hvad det skulle til for. 

Williams læbe var flækket, nemt at se på denne smukke og sommeraften. Han svarede ikke på det Fatima sagde, "Hallo" kom det fra hende. Han kiggede på hende. "Hvad skulle det for?!" Spurgte hun skuffet, og igen. Han sukkede. "Jeg kunne bare ikke lide, at han tog dig på røven. Især ikke fordi du ikke vil have det!" Kom det fra ham langt om længe.
Kunne han ikke være ligeglad? De var jo ikke kærester.
"Det er jo ligemeget" Kom det fra Fatima, men William rystede på hovedet. "Nej Fatima. Kan du ikke bare snart se, at jeg fucking er vild med dig?!" Sagde han lidt vredt, Fatima rystede på hovedet, "Du er bare fuld" Svarede hun.

"Ja, jeg er fuld, og siger sandheden" Svarede han og kiggede alvorligt på Fatima. Fatima svarede ikke, og kiggede bare på ham. Mens han fortsatte. "Jeg har gjort alt for at du skulle se det, Fatima. Vores dates, mine komplimenter, min opførsel, mine tegn på at jeg ville dig mere", men Fatima var stadig mundlam og kiggede bare på ham. "Jeg magter ikke at prøve mere" Sagde han lavt, og begyndte at gå bagud, "Det gør ondt, at jeg ikke føler du vil det samme" Hans tårer var begyndt at trille ned ad kinderne på ham, og stadig sagde Fatima ikke noget, som hun burde. 

Og langsomt forsvandt William. 

Sims - del 10

Fatima var begyndt på gymnasiet efter sommerferien, hvor hun gik ud af folkeskolen med okay karakterer. Ikke lang tid efter, skulle der allerede starte en elev i klasse, og folk var spændte på om det var en dreng eller en pige, hvordan personen var og så ud.
Og som ugen fortsatte ud, og en ny uge startede, sad Fatima på sin plads og snakkede med sine veninder, da læreren kom ind med en lysebrun håret dreng. Fatima sendte ham et forsigtigt smil, hun kunne tydeligt se at han var nervøs. Men hvem ville ikke også være det, når man startede som helt ny og ikke kendte en eneste i klassen på 35 elever? 

"Det her er William Kofoed. Du må gerne præsentere dig selv" Sagde læreren, og William kiggede rundt i lokalet og startede. "Jeg hedder som sagt William, min tvillingsøster, min mor og jeg er lige flyttet hertil. Så vi kender slet ikke nogen." William blev afbrudt af en dreng, "Er din tvillingsøster lækker?" William fik et lille grin frem, men nåede ikke at svare da en anden spurgte om hvorfor hun ikke kom i samme klasse, "Fordi vi bad om at blive sat i hver sin klasse" Svarede William roligt.

"Det er fint William. Du kan sætte dig ved Fatima" Sagde læreren, og pegede på Fatima. Fatima rakte hånden lidt op i vejret, så han vidste hvor han skulle sætte sig. "Og så tager vi hurtigt en navne runde, hvor I også fortæller lidt om jer selv"
- 

Tiden gik hurtigt og et ringede ud til pause. "Hvordan kan det være I flyttede hertil?" Spurgte Fatima, som havde tilbudt at vise William rundt. "Min mor vil prøve noget nyt, og flytte et sted hen som ikke bragte dårlige minder" Sagde han stille og kiggede ned i jorden. "Hvilke minder?" Spurgte Fatima om, i starten trak han bare på skulderne, og da de ikke var omgivet af andre mennesker, "Min far døde i en bilulykke, så min mor mente det var bedst at flytte lidt væk, men samtidig være tæt på ham, du ved" Svarede han igen stille
"Det gør mig ondt" Svarede Fatima, og Fatima forklarede og viste ham hvor toiletterne var, hvor kantinen var osv. 

Fatima og William fik hurtigt et godt forhold og venskab til hinanden, og de tilbragte faktisk meget tid med hinanden. Som Fatima kaldte det, det var bare som om de allerede kendte hinanden ved første øjenkontakt. 

William havde en dag inviteret Fatima ud at spise, hvor de efter tog hen i parken og hyggede sig. De sad og snakkede om alt mellem himmel og jord. William frygtede at han måske var lidt mere glad for hende, end hun var for ham.

sims - del 9

Tilbage til Simon og Ann, hvor Ann har været på hospitalet for at føde endnu en smuk lille datter. Selv om hun har været gravid, og efterfølgende Ashley kom til verdenen, har Ann gjort sit bedste for at passe sit job.

Og hun syntes at Simon snart burde tage sig sammen, til at få fundet noget arbejde, da deres husleje lød på 14.000, og selv Anns løn var det ikke helt nok, at de måtte ofte låne penge af deres forældre, oh for pokker, det hadede Ann.

Simon sagde gang på gang, at han var ved at søge arbejde, men det var ikke nemt. Arbejdet hang altså ikke på træerne! 

"Hvis du ikke snart finder et eller andet arbeje, Simon, så bliver vi nød til at flytte herfra. Vi har to børn, og en husleje der lige kan betales med lidt hjælp. Det går ikke meget længere det her" Sagde Ann, som var bekymret.

Ashley blev født tæt på sin storesøsters fødselsdag, Fatima. Ashley voksede fra baby til barn, og nogle få dage efter holdte de stor fødselsdagfor Fatima, da hun nu ramte teenagesårene. Tillykke.

Nu var Fatima tæt på at blive voksen, gammel nok til at få et arbejde og igang med gymnasiet. Fatima havde valgt at få et lille fritidsarbejde som skulle hjælpe med huslejen, men det mente Ann nu ikke at Fatima havde behøvet, men hun havde selvfølgelig hørt forældrenes skænderi.

Som dagene de gik, var Anns lort forsinket, og hun havde det tit rigtig dårligt, i sær om morgenen. Derfor besluttede hun sig for at tage en test, som viste sig at være positiv. Havde de råd til et barn mere?

Sims - del 8

Sidst I så til Louis og Annes familie, der var Melissa lige blevet født, vi har efterfølgende fulgt Louis og Annes anden ældste barn en periode, og i mellem tiden var Melissa vokset op og lignede sin mor rigtig meget.

Her ser I Anne

Og her er datteren Melissa. 

Melissa elskede at lave ballade, i modsætningen til sine søskende, så var Melissa også mere ligeglad med skolen.. Og det hjalp nok hellere ikke, at hun hang ud med de helt forkerte typer personer. Ja, så stod Melissa faktisk til at blive bortvist, grundet hendes fravær og grundet hendes opførsel henne på skolen når hun så endelig var i skole. 

Forældrene havde taget de alvorlige samtaler med Melissa, og lige meet hvad de gjorde, så har det ikke hjulpet, men nu var der ikke så lang tid til før hun også blev voksen, så mon ikke tingene nok skulle ændre sig?

Barnet, Tobias, som Sophie havde adopteret havde inviteret familien til fødselsdag, nu var det nemlig hans stor til at blive voksen. Øv for Sophie, hun syntes kun det var 2 år siden at hun adopterede ham, nu var han voksen og skulle til at flytte hjemmefra. Tobias havde fået en god slutning på hans barndom, og klarede det rigtig godt med folkeskolen hvor han kom ud med gode karakterer. Sophie var så stolt af ham.

Sims 4 - del 7

Louis og Annes anden ældste barn, Simon, var blevet voksen og flyttet sammen med sin kæreste Ann. De havde kendt hinanden siden gymnasiet hvor Ann startede en dag som helt ny elev. Lige en type for Simon.
Simon glædede sig til at leve sit liv et andet sted, et hjem for ham selv - eller næsten, at leve og bo sammen med sin kæreste.
Hvor deres forældre ikke kunne bestemme over dem mere, på samme måde, og bare leve efter ens egne regler.