Sims - del 10

Fatima var begyndt på gymnasiet efter sommerferien, hvor hun gik ud af folkeskolen med okay karakterer. Ikke lang tid efter, skulle der allerede starte en elev i klasse, og folk var spændte på om det var en dreng eller en pige, hvordan personen var og så ud.
Og som ugen fortsatte ud, og en ny uge startede, sad Fatima på sin plads og snakkede med sine veninder, da læreren kom ind med en lysebrun håret dreng. Fatima sendte ham et forsigtigt smil, hun kunne tydeligt se at han var nervøs. Men hvem ville ikke også være det, når man startede som helt ny og ikke kendte en eneste i klassen på 35 elever? 

"Det her er William Kofoed. Du må gerne præsentere dig selv" Sagde læreren, og William kiggede rundt i lokalet og startede. "Jeg hedder som sagt William, min tvillingsøster, min mor og jeg er lige flyttet hertil. Så vi kender slet ikke nogen." William blev afbrudt af en dreng, "Er din tvillingsøster lækker?" William fik et lille grin frem, men nåede ikke at svare da en anden spurgte om hvorfor hun ikke kom i samme klasse, "Fordi vi bad om at blive sat i hver sin klasse" Svarede William roligt.

"Det er fint William. Du kan sætte dig ved Fatima" Sagde læreren, og pegede på Fatima. Fatima rakte hånden lidt op i vejret, så han vidste hvor han skulle sætte sig. "Og så tager vi hurtigt en navne runde, hvor I også fortæller lidt om jer selv"
- 

Tiden gik hurtigt og et ringede ud til pause. "Hvordan kan det være I flyttede hertil?" Spurgte Fatima, som havde tilbudt at vise William rundt. "Min mor vil prøve noget nyt, og flytte et sted hen som ikke bragte dårlige minder" Sagde han stille og kiggede ned i jorden. "Hvilke minder?" Spurgte Fatima om, i starten trak han bare på skulderne, og da de ikke var omgivet af andre mennesker, "Min far døde i en bilulykke, så min mor mente det var bedst at flytte lidt væk, men samtidig være tæt på ham, du ved" Svarede han igen stille
"Det gør mig ondt" Svarede Fatima, og Fatima forklarede og viste ham hvor toiletterne var, hvor kantinen var osv. 

Fatima og William fik hurtigt et godt forhold og venskab til hinanden, og de tilbragte faktisk meget tid med hinanden. Som Fatima kaldte det, det var bare som om de allerede kendte hinanden ved første øjenkontakt. 

William havde en dag inviteret Fatima ud at spise, hvor de efter tog hen i parken og hyggede sig. De sad og snakkede om alt mellem himmel og jord. William frygtede at han måske var lidt mere glad for hende, end hun var for ham.